5690 TOMMERUP ST.

Vælg en byggegrund på Appegrunden i Tommerup St tæt på Vissenbjerg og Odense, omkranset af skov og de smukke fynske alper Vissenbjerg Bakkerne, Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg. Her får du mulighed for at bo godt i en velfungerende og god satellitby i vækst, hvorfra du kun har 15 minutters kørsel til storbylivet i Odense.

I den dejlige stations by finder du alle de muligheder for dagligvareindkøb og fritidsaktiviteter, som en familie har brug for i hverdagen. Her ligger både Rema 1000 og Super Brugsen. Der er også mulighed for takeaway, hvis det skal være nemt. Her finder du også apotek, lægehus, tandlæge og fysioterapeut, det giver tryghed for hele familien.

Byen har et stærkt foreningsliv med fodbold, håndbold, svømning, gymnastik, badminton, spejder m.fl., hvoraf de fleste sportsaktiviteter ligger i Fyrtårn Tommerup som ligger i den sydlige del af byen lige ved Appegrunden. Fyrtårn Tommerup huser også byens bibliotek, møde-/konferencelokaler, musikskole, fitnesscenter samt café.

Tallerup Skolen er placeret centralt i byen og kun ca. 1 km. fra Appegrunden. Skolen har godt 500 elever, fordelt på 0.-9 klassetrin samt SFO som fritidstilbud for elever i 0.-3. klasse. Børnehuset Himmelrummet ved siden af skolen har plads til ca 70 børn og Musik- og naturbørnehuset Kilden der er en privat daginstitution med ca. 50 børnehavepladser og ca. 20 vuggestuepladser ligger ca. 2 km. fra grundene.

DSB’s regionaltog Odense-Fredericia og FynBus-rute Haarby-Glamsbjerg-Vissenbjerg-Søndersø har stoppested i byen så det er nemt og hurtigt at komme rundt med offentlig transport.

Tommerup St. er en populær tilflytningsby, der i det seneste årti har oplevet en stor vækst. Dette er med til at sikre byens dagligvarehandel, et stærkt foreningsliv og gode sociale fællesskaber for alle aldre.

I Fyrtårn Tommerup er alt samlet under et tag. Du kan dyrke diverse sportsgrene i de lokale idrætsforeninger, eller købe adgang til Fin Forms styrke og motionscenter. Slå dig løs i svømmehallen, lån en ny spændende bog på biblioteket, konkurrere i Airhockey eller nyd et godt måltid mad i Caféen.

Svømmehallen består af 2 bassiner, et 25 meters bassin med mulighed for udspring fra 1 og 3 meters vipper, et 12 m. varmtvandsbassin på 33 gr., og en dybde på 80 cm. I direkte forbindelse med svømmehallen tilbydes en lækker dampsauna, og begge omklædningsrum er nyrenoverede med almindelige saunaer. Flere gange om ugen tilbydes Aqua træning med instruktører, og om fredagen åbnes op for Action dag, hvor der er mulighed for at tumle rundt på badedyret, svinge sig i torvet, suse ned ad svævebanen eller springe fra toppen af hallen og ned i det krystalklare vand.

I hal 1 og 2 kan man spille håndbold, badminton, tennis, volleyball, hockey, fodbold, basketball osv. Herudover er der 2 mindre aktivitetsrum som er velegnet til fx dans, yoga, mindfulness og meget andet. De 2 haller er, udover at være traditionelle sportshaller med mange sportsarrangementer, også meget velegnet til koncerter, fester, udstillinger, messer osv. med plads til op til 1.000 gæster.

I Caféen kan der nydes et godt måltid mad og der er også mulighed for mad ud af huset. Inviterer du til selskab, så klarer Café Fyrtårn alt det andet. Fødselsdag, konfirmation, bryllup, barnedåb, begravelse eller bare. Med de rette faciliteter og et professionelt personale, er rammerne skabt. Så mangler du blot at invitere dine gæster og glæde dig.
Læs mere på www.fyrtaarntommerup.dk

Foreningen Lilleskov Teglværk har som hovedformål at bevare og drive Lilleskov Teglværk som teglværksmuseum. Foreningen står også for udlejning af det populære skinnecykelprojekt på den nedlagte “Assensbane” som er blevet et populært tilbud for såvel lokalt boende som for tusindtallige turister. Her kan man køre en tur i den skønne fynske natur fra Tommerup St. via Knarreborg, Nårup og Glamsbjerg til Assens. Nyd naturen på en helt ny måde
En anderledes oplevelse for hele familien! Læs mere om Foreningen Lilleskov Teglværk her.

Tommerup og Tommerup St. har mange skønne legepladser i området. Tag på tur med familien og få leg, hygge og frisk luft i lange baner.

Legepladserne er sjove og forskelligartede og er udstyret med alt fra gynger og svævebaner til klatrestativer og rutsjebaner. Legepladserne har alle hvert sit udtryk, så I kan tage på sjove eventyr og finde jeres egen favorit-legeplads.

Flere legepladser er indrettet med borde, bænke og andet, så tag gerne madpakken med.

Klik her og find en liste over de forskellige legepladser her.

KONTAKT

Kontakt os for mere information omkring området og de forskellige muligheder det byder på.

Der er mulighed for opskrivning på interesseliste – send os en mail på kontakt@miljo-bo.dk eller ring til os på 64 76 21 64. Du/I er også velkommen til at skrive en mail eller ringe til os for yderligere information om projektet på Appegrunden.